Loading...
Kurt fortælling2021-05-31T07:59:49+02:00

Papa Kurts fortælling 

Himalayan Projects fortælling fortalt af Kurt Lomborg.

Anne-Marie og jeg drømte i hele deres ungdom om at opleve Himalaya, men der var hverken råd eller tid med 3 ugers ferie årligt. Ikke før børnene flyttede hjemmefra og der kunne spares ferie op. Så efter lidt over to år uden en feriedag tog vi i 1993 på 7 ugers trek. En af mine opgaver var at tjekke muligheden for at bestige en af de helt store, og set dem fik vi, men jeg opdagede, at jeg ikke er god i helt tynd luft. Til gengæld oplevede vi den lille hær af folk, som sørgede for at vi ikke skulle andet end at gå, opleve og nyde. Vi kom til Chhimbu, i Bhakanje, halvt inde i trekket og fejrede Tihar med landsbyen i 3 dage; sikke en fest. Mange i vores gruppe og i Bhakanje er her 25 år senere stadig vores nære venner.

En af vores hjælpere var en ung velbegavet fyr som lærte mig en masse om livet i bjergene og om alle folkestammerne. Ham tog vi til os som vores allerførste projekt med studiestøtte. Næste tur til Nepal kom tre år senere, og siden har vi tilbragt hvert eneste efteråret i Himalaya. På hver tur kom flere scholarship til, og efterhånden også små projekter som vandforsyning og skolebøger, og ønsket om at bygge en skole i Chhimbu. I 1997 lavede vi befolkningsanalyse i Chhimbu; men først to år senere havde vi fundet pengene til at bygge for. I 1998 stiftede vi Himalayan Project. Så kom vejbyggeriet op til udsigtspunktet for Mount Everest, sikkerhedsmuren ved den farlige vej ovenover Junbesi, campingpladsen i Mopung, om-A-hung over Tubten Chholing og driften af Chhimbu Skole. Snart havde vi så mange scholarship, at vi måtte ansætte en til at administrere dem i Nepal. Dernæst kom skoletoiletterne, vægpanelerne i utætte klasselokaler, skolemøbler, lærerlønninger, voksentræning, undervisningsmidler, solvarme, vandmøller, drivhuse og sådanne projekter til små penge. I 2008 rundede vi 300 medlemmer og 100 scholarship, og nu havde donorerne fået øje på os, så vi fik råd til egentlige byggerier. Siden har vi helt eller delvist bygget elleve skoler, en klinik, en lægebolig, fire små elværker, tre forsamlingshuse, og der blev råd til befolkningsanalyser som førte til sociale projekter omkring undervisning, sundhed, landbrug, andelsbevægelse og demokrati. Her er resultaterne dannelsen af 9 kvindegrupper med microkredit, en kvindebank, redningsforsikring og systuer. Målrettet indsats på undervisningskvaliteten med lærerkursus, undervisningsmidler, alternativ undervisning, bonusordninger og erhvervsvejledning. På landbrugsområdet etablering af 98 drivhuse, fælles frøindkøb og plantning af 90.000 the-buske.

I foråret 2015 kom jordskælvene, hvor to tredjedele af vores skolebygninger blev ubrugelige på 56 sekunder. Så nu er vi ved at være færdige med at genopbygge fire skoler, så de kan stå i 100 år og overleve mange jordskælv. Men de bløde projekter overlevede og kører videre. Kvindegrupperne præger hele samfundet, masser af grøntsager i maden, skolebørnene er fantastisk lærevillige og sunde og the-buskene vokser til, og så byggede vi Thefabrikken, og snart efter det store forsamlingshus ved siden af. Corona-pandemien slog hårdt ned i et uforberedt land. Der blev indkøbt værnemidler, 15 ton ris, en Intensiv-stue i Bhakanje, en ambulance og iltudstyr til de større hospitaler.

Her i begyndelsen af 2021 har vi 343 medlemmer, 613 som har modtaget studiestøtte i kortere eller længere tid og 156 som er aktive nu, 4 lærere og en bibliotekar aflønnes fuldtids, 20 håndværkere i beskæftigelse og vores kontor i Kathmandu, Himalayan Project Nepal (HIPRON) har 2 fuldtids ansatte og 2 deltids, en overgang yderligere 6 i kvindeprojektet; men så blev vores førstemand valgt som borgmester i en storkommune ude i vores lokalområde, så nu er Janaki Khadka vores enormt dygtige og højt skattede førstekvinde, Joyti Sunuwar er hendes trofaste hjælper og Amrit Ghimere er vores regnskabsfører under oplæring. Shova Thapa kommer hver morgen og gør rent, laver the og pusler lidt om sine travle kontorfolk. Vi er sammen næsten hver dag hele året rundt. Et par måneder i Nepal og resten af året med hjælp fra Skype indtil corona-året, hvor alt foregik online. Foreløbig et livsværk på 28 år som vil fortsætte mange år endnu; men jeg har brug for en ny generation, som har lyst til at overtage; også de dagligdags opgaver med kommunikation, regnskaber og fundraising. Et fantastisk liv at komme så tæt på så mange gode mennesker, her og der og allevegne.

Kjeldbjerg maj 2021